Stresset? Få en øvelse til at danne dig et overblik

Hvorfor er så mange stressede? Det er efterhånden så slidt et ord, at det nærmest er ved at miste sin kraft. Hvad vil det sige at være stresset? Hvad udløser det? Hvordan føles det? Og hvad kan jeg gøre når jeg først er ramt?

Jeg har rigtig mange i behandling der kæmper med angst, uro i både krop og hoved, depression, tankemylder, tunghed, søvnløshed, gentagende infektioner, ”uforklarlige” smerter osv. –  sagen med stress er, at symptomerne kan stikke i alle retninger og sjældent kan løses ved at ændre på én ting.

For de fleste vil der være en udløsende faktor, der fungerer som den berømte sidste dråbe. Årsagen, eller årsagerne, skal tit findes flere steder, derfor kræver det at man får dannet sig et overblik over sin stress situation.

For at få et overblik kan du prøve at lave denne lille øvelse med dig selv.

Forstå at du kun har ét batteri. Man kan også forklare det som den energi, der skal give dig krudt til alt hvad du foretager dig – f.eks. motion, arbejde, tankeprocesser, fordøjelse af din mad, den middag du skal arrangere, børn der skal hentes og afleveres osv.

­­­­­­­­For at alt kan lade sig gøre, uden at du vælter med stress, skal der selvfølgelig være balance i tingene. Dvs. batteriet skal også oplades. Det kan f.eks. være en gåtur i skoven, når du er sammen med mennesker du godt kan lide, sund og nærende mad, motion i de rette mængder og i den rette form, en tur i sauna eller noget andet. Hvad der gør dig glad og hvad der kan oplade dit batteri ved du.

Start med at finde et sted hvor der er ro og giv dig god tid. Det kan godt tage lidt tid at komme i tanke om småtingene og du kan altid gå tilbage og skrive mere på.

Du må godt være meget specifik, på den måde forstået at sociale relationer måske ikke er nok beskrivelse. Måske er din relation til Peter meget givende, mens din relation til Thomas er meget drænende. Giv dem hver deres bobbel.

Sæt pile der indikerer om det er en bobbel der giver eller tager energi fra dit batteri.

Jeg har herunder lavet et ekspempel på hvordan det kunne se ud (dog uden at have sat pilene). Udfyld dine bobler med det du har i sit liv, af både givende og drænene elementer.

Lad være med at vurdere det du har lavet, før du føler du har fået det hele med.

Stress øvelse

 

Siden du læser det her, går jeg ud fra at du har flere af de bobler der dræner dig end nærer dig – er det rigtig? Hvis jeg har ret, så start med at overveje hvad du kan ændre på nu og her.

Din kost måske? Det kræver at du er ærlig overfor dig selv og måske også har haft en smule interesse for hvad du har spist tidligere. Har du brug for hjælp til at forstå hvad du har brug for kostmæssigt, kan du altid kontakte en holistisk kostvejleder (dvs. én der kigger på hvad du har brug for og ikke kun arbejder ud fra kostpyramiden); han/hun kan hjælpe dig med at få et overblik. Dog ved de fleste mennesker godt at f.eks. sodavand, toastbrød, store mængder kaffe og sukker ikke er super hensigtsmæssigt. Så er det dig – er dét i hvert fald et punkt du kan have gavn af at få kigget på – og det kan du faktisk sætte i gang med nu. Vil du vide lidt mere om kost når man er stresset, kan du læse mere HER

Har du svært ved at sove, har du uro i kroppen, tankemylder eller lign. kan du også have stor gavn af meditation eller bare en gåtur i frisk luft. Eller ved du at veninde Louise dræner dig for energi, så lad være med at lave en aftale med hende lige nu. Det er også noget du kan tilføje/ændre fra den ene dag til den anden.

Når du har fået identificeret hvor du kan starte nu og her, så ryk videre på listen. Det kan f.eks. være at du har nogle problemer med din arbejdsgiver, som nok ville være meget godt at få talt om eller lign. Det er måske noget du skal tage tilløb til og som ikke kan ændres fra i dag til i morgen, men se problemet og få kigget på det, når du kommer dertil.

Sidst kan det være gamle mønstre eller traumer du ikke har fået kigget på. Har man ubearbejdede traumatiske oplevelser med i bagagen, kræver det enormt meget af os at holde dem på afstand. Jeg er ikke nødvendigvis fortaler for at alt skal endevendes, det er individuelt, men tag stilling til om du har nogle mønstre med, som har været med til at placere dig i en stress tilstand og få evt. hjælp til at få det bearbejdet og til at ændre nogle uhensigtsmæssige mønstre.

Man kan have livsomstændigheder der ikke er til at ændre på, som f.eks. alvorlig sygdom tæt på. Er det tilfældet for dig, så brug øvelsen til at få identificeret hvor du kan hjælpe dig selv bedst, så du ihvertfald minimere andre belastninger i dit liv, mens det står på.

Som jeg startede med at skrive, er stress – både symptomer og årsager – individuelt og det kan derfor være svært at give en opskrift der virker for alle. Det vigtigste når du er stresset er at erkende, at du er nødt til at gøre noget andet end det du plejer.

Jeg håber øvelsen har kunne hjælpe dig til at danne dig et overblik eller til at tænke anderledes omkring din situation.

Jeg holder løbende workshops med bl.a. kropsligt arbejde, akupunktur og kostomlægning for at reducere stress både kropslig og mentalt og har også individuelle konsultationer. Er du interesseret kan du følge med på facebook HER eller skrive dig op til mit nyhedsbrev inde på hjemmesiden HER

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s