Få de gode basics ind i dit køkken

Det kan være en jungle at finde rundt i hvad der er godt og skidt og tit bliver forskellige fødevare fremhævet som værende enten kræftfremkaldende eller som noget der mere eller mindre alene kan kurere eller forebygge kræft. Virkeligheden er selvfølgelig meget mere nuanceret. Det handler om en helhed og om at sætte ind på flere niveauer, ikke kun ift. kræftforebyggelse men i forhold til den generelle sundhed.

Man taler her om tre områder der alle er lige vigtige, nemlig

– kost
– motion
– mental sundhed

I forhold til kosten kan man gøre det nemmere og mere overskueligt for sig selv ved at have sine køkken basics i orden.
Her får i en lille oversigt over hvad jeg altid har på lager, der gør det nemt ikke at ryge i pastagryden, når det skal gå hurtigt og som samtidig sikre at jeg får både gode proteiner, godt fedt, gode antioxidanter, vitaminer og mineraler osv.

1: Koldpresset olivenolie og kokosolie til stegning. Disse kan begge tåle opvarmning, da de indeholder en fedtsammensætning der gør, at de ikke bliver harske ved de høje temperature. Være dog opmærksom på at olivenolien kan tåle mindre varme end kokosolien og brænd aldrig olien, da den da vil blive ødelagt. Ryger den er den færdig. Tip: Økologisk smør kan også tåle at du steger i det.

2: Gode koldpressede olier som sesamolie, valnøddeolie, hørfrøolie, avokadoolie osv. Gerne med et højt indhold af omega3 fedtsyre. Dem bruger jeg til dressing eller direkte over min mad for at få de gode omega3 og omega6 fedtsyre til hjerne, hormonsystem, celler, hud osv. Tip: Brug sesamolie i ansigtet, den giver både næring og fugt.

3: Æblecidereddike til dressinger da det stimulerer fordøjelsen. Tip: Ved fordøjelsesproblemer kan 1 spsk blandes op i vand og drikkes morgen på tom mave. Ved længerevarende problemer få da altid fulgt op på årsagen til problemet.

4: Kogte bønner på frys eller dåse til nød, da de er nemme at lave en hurtig salat af eller tilsætte varme retter og samtidig indeholder gode proteiner og fibre.

5: Nødder og frø i alle afskygninger, f.eks. solsikke, mandler, hørfrø, hampefrø, chiafrø, græskarkerner osv. til at komme i salaten eller direkte over min mad. De indeholder både mange mineraler, gode olier og proteiner der er med til at stabilisere blodsukkeret. De er også geniale som en snack mellem måltiderne. Vær dog opmærksom på at de er en ordentlig kvalitet, da de godt kan være harske allerede når du køber dem. Lugt eller smag dig frem og lad dem ligge hvis de er harske! Tip: Som snack kan du lave dem med f.eks. lakrids, cayenne, kanel eller soya.

6: Koncentreret grøn the ekstrakt som indeholder væsentlig større mængder antioxidanter end almindelig grøn the. Det kommer som pulver i små poser og du skal bare hælde vand på – nemt! Tip: Jeg bruger det også til ansigtsmaske, da antioxidanter virker anti ældende på huden. Bland lige dele olie (f.eks. sesam), neutral yoghurt og et brev grøn the ekstrakt.

7: Ingefær og hvidløg, da det kan bruges i næsten alt og bl.a. virker anitinflammatorisk og styrker immunforsvaret. Listen af gode egenskaber er lang og så smager det fantastisk.

8: Krydderurter i alle afskygninger. Alle friske grønne krydderurter er fantastiske antioxidanter og er med til at øge kroppens egen evne til at afgifte. Jeg kan godt lige at have lidt af det hele, derfor kommer jeg det i fryseren, så har jeg stort set altid det jeg har lyst til.

9: Linser og quinoa kan holde sig længe, hvis det står tørt og mørkt, og er nemme at lave både salater og varme retter med. Derudover indeholder de både masser af vitaminer, mineraler, fibre og proteiner. De skal ikke stå i blød og er færdige på ca.20 min.

10: Gurkemeje er en kraftig antioxidant som dæmper inflammation, der både kan være baggrund for smerter, kilo der er umulige at smide, demens og meget mere. Jeg bruger det næsten dagligt i varme retter. Det smager ikke så kraftigt og kan derfor “gemmes” i det meste. Tip: Brug det sammen med sort peber, det forstærker de gode egenskaber ca.5 gange.

Sidst men ikke mindst,  så sørg altid for at have godt med grøntsager på lager – det er alfa omega for en god balance!

Reklamer